Træningsrummet, multimodalitet og kollaborativ læring: Parolos didaktiske søjler
App’en Parolo er et sproglæringsværktøj til mobile enheder. Med sproglæringsværktøj menes en digital ressource som kan stilladsere elever og kursisters sproglige præstationer – helt individuelt efter deres interesser og behov, hvor, hvor og hvor længe det ønskes. Samtidig styrker Parolo muligheden for at arbejde reelt undervisningsdifferentieret i fremmedsprogssammenhæng.
Rent praktisk stilladserer Parolo sprogtilegnelsesprocessen ved sin funktion som et multimodalt opslagsværk ift. fx et ord eller en kort frase. Parolo er opbygget omkring pakker, dvs. forskellige grupper af emner, fx alfabetet, ordenstal eller mængdetal.
Åbnes en given pakke er der en række af ikoner, som tjener flere formål: For det første er ikonen både en illustration af det enkelte ord eller den korte frase og samtidig en knap, der giver mulighed for at lytte til en lydoptagelse af dette.
Ved fraser vil ikonet også indeholde en oversættelse til dansk.
Endelig er der i en undermenu også mulighed for selv at indtale et givent ord eller frase. Denne optagelse kan så direkte sammenlignes med målsprogsnormen i den originale optagelse i en særskilt undermenu.
Træningsrummet
Didaktisk støtter denne opbygning så på både del to, ”træningsrummet” i Erik Prinds’ model for ikt i undervisningen: "Klasserummet”. Prinds inddeler læringsfasen i tre dele eller ”rum” i hans terminologi: undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet:
· Undervisningsrummet: Her præsenteres elever og kursister for nye læringsemner. Formål og brug fremlægges og eleverne og kursisterne klædes på til selv at arbejde praktisk med det nye læringsemne.
· Træningsrummet: Her arbejdes der praktisk med det nye læringsemne, individuelt og i grupper, igennem så mange forskellige øvelser, som det er nødvendigt for at sikre den individuelle tilegnelse og sikkerhed. Når der i given gruppe arbejdes praktisk med at løse en opgave eller sammen lave et produkt, så kan Parolo nemt og enkelt benyttes ift. at sikre eller genkalde den rette betydning af et ord eller en frase, den korrekte staveform eller udtale. Elever og kursister kan træne de relevante dele af sproget, ift. deres respektive niveau, behov og interesser.
Idet Parolo både tilbyder illustration, tekst, oversættelse og lyd, gives der mulighed for i alle klasselokaler at skabe såkaldte ”kontekstrige læringsrum” (Karen Lund), dvs. de lærende gives mange forskellige udtryk til at forstå og bruge et givent sprogligt udtryk. Kognitivt gives der dermed mange muligheder for at opbygge og sikre en forståelse af det enkelte udtryk, mens der kan trænes med alle de aspekter, præcis
· Studierummet: Her arbejdes der i grupper med autentiske emner eller problemstillinger i form af cases eller projekter. Her kan Parolo inddrages individuelt efter behov, og særlig i forbindelse med den afsluttende produktion være et stærkt redskab.
Prinds’ klasserum har en del ligheder med Blooms taksonomi, om end der er nogle væsentlige konceptuelle og strukturelle forskelle.
Kollaborativ læring
Læring er en social proces (Etienne Wenger) og særligt sproglæringen er motiveret af ønsket om at kunne forstå og kommunikere med andre. Arbejde i grupper omkring et læringsemne kan dermed styrke elever og kursisters sproglige kompetencer på en individuelt niveautilpasset og organisk måde. Samtidig kan det være en udfordring at få gruppearbejde til at fungere godt og relevant for alle grupper i en give klassesammenhæng. Opfattes struktureringen af gruppearbejdet som et kontinuum fra meget lukket, dvs. lærer- og instruksstyret, til meget åbent, dvs. elev- og kursiststyret med instrukser primært ift. indhold, så åbnes der muligheder: Arketypisk kan det lukkede form betegnes som kooperativ læring mens den meget åbne kan betegnes som kollaborativ. Ved kooperativ læring forstås fx en situation, hvor en gruppe af fire elever, sammen skal løses en opgave. Denne består af fire komponenter, og hver elev sidder med en hver. Fokus for opgaven bliver dermed at få sat alle komponenter rigtig sammen, men indirekte trænes også muligheden for at kunne løfte en opgave i fællesskab, og måske skærpes bevidstheden for værdien heraf.
Ligeledes arketypisk vil den kollaborative læring være styret at elever og kursisters selvformulerede behov og interesser og de muligheder de i en given gruppekonstellation har får et løfte denne opgave: Populært sagt vil eleverne selv bestemme, hvilket puslespil, der skal lægges og hvem af gruppemedlemmerne, der bidrager med hvor meget. I forlængelse heraf kan Parolo inddrages til at styrke og stilladsere det sprog, som skal indgå i det endelige produkt.
Både kooperativ og kollaborativ læring findes kun sjændet i deres idealformer, men de skal snarere ses som et udtryk for hvordan læringen i sociale fællesskaber kan struktureres efter behov og muligheder.